mandag den 3. september 2012

Svar til Ajita

Her følger et svar på en tekst, som Ajita skrev om bogrettelserne (som kan læses her):

  1. Jeg mener ikke at have underkendt de eksempler på forkerte ændringer, du har givet. Jeg mener, at du slet ikke har givet nogle eksempler på ændringer bortset fra coward/insignificant og swelling with tears. En enlig svale gør ingen sommer. Andre kan tænke, hvad de vil, men hvis jeg skal tage dette seriøst, vil jeg se lister over eksempler på de omfattende og voldsomt meningsforstyrrende ændringer, der er sket i 1983-udgaven. Jeg mener, at det er det mindste, jeg kan bede om. Jeg er åben for, at det bare er mig, der ikke kan se dem, men så burde du eller andre da være i stand til at hjælpe mig til at se dem ved at fortælle mig, hvad det er for nogle ændringer I har i tankerne. Så længe jeg ikke har set sådanne lister med eksempler, kan jeg ikke andet end se hele denne blæst som en omgang varm luft (hvilket måske lyder arrogant, men da du på den anden side hævder selv at hylde princippet om direkte prædiken, formoder jeg, at du også kan sætte pris på det, når andre forsøger at sige tingene lige ud).
  Så kan du kan du give os en liste på f.eks. 50 ændringer i 1983-udgaven med begrundelse for, hvordan de er forkerte, kan det begynde at blive interessant.


  2. Jeg tror ikke, du behøver at præcisere, at vi ikke skal ændre i Prabhupadas bøger eller oprindelige ord og tale op ad stolper og ned ad vægge om arsa-prayoga osv. Det ved alle, så hvorfor bruge spalteplads på at prædike til os om det? Lad os holde os til det, som vi er uenige om, nemlig hvor Prabhupada bedst kommer til orde. Jeg kan give de første hundrede ændringer, som er i 1983-udgaven og helt klart har bragt både betydningen og stilen meget tættere på Prabhupadas stil og oprindelige ord, mens jeg endnu har til gode at se det modsatte. Dette inkluderer manglende ord, sætninger, afsnit og hele sider, forkerte referencer, træernes planet, at de levende væsener opretholder universet, at vaisyaer lever af kvægdrift, at sjælen bliver skabt og derefter lever evigt osv. osv. Du er selvfølgelig velkommen til at være tilfreds med en udgave af Bhagavad-gita med sådanne fejl, ligesom jeg tager mig den frihed at foretrække dem ændret til det, Prabhupada havde i tankerne.

  3. Hele redigeringsprocessen er fuldt ud autoriseret af Prabhupada. Han startede BBT med proceduren, at hans bøger først blev udgivet så hurtigt som muligt med viden om, at der ville være fejl, som så blev rettet af hans redaktører i senere udgaver. Det foregik på hans tid, og hvorfor skulle det ikke fortsætte bortgang, hvis der stadig var fejl i nogle af udgaverne, som der var rigtigt mange af i 1972-udgaven af Bhagavad-gita? Ingen i BBT havde forståelse af, at deres tjeneste skulle stoppe efter Prabhupadas bortgang. Hvis Prabhupada havde ønsket det, ville han have indprentet det, så der ingen misforståelse var - det kan jeg garantere for (de, der tror noget andet, kender ikke Prabhupada, og hvordan han fungerede).

 4. Du skriver, at vi taber mindst 20 hengivne ved at udgive 1983-udgaven, men ingen ved at udgive 1972-udgaven. Det er ikke rigtigt. Mindst én bliver tabt ved 1972-udgaven, nemlig mig. Selv om jeg måske kan tåle at læse den (for alt fra Prabhupada er selvfølgelig ekstatisk), indeholder den for mange fejl til, at jeg vil kunne læse den uden at krølle tæer og uden at blive irriteret.

  5. Er vi blevet enige om, at Prabhupada ikke kan lavet Bhagavad-gita færdig med Hayagriva, siden Hayagriva bloopede med Kirtananda, og Prabhupada i november 1967 overdrog det ufærdige manuskript til Rayarama, der gjorde det klar til udgivelse? Altså, er vi enige om, at historien om, at Hayagriva gjorde Bhagavad-gita færdig, og Prabhupada gav en endelig godkendelse af Hayagrivas færdigredigerede manuskript, må være en myte (det må du kunne svare med et ja eller nej)?

  6. Angående Prabhupadas gennemlæsning af blåtrykkene, som det vist må hedde på dansk - ja, men det ændrer ikke ved, at der er notoriske fejl i 1972-udgaven inklusive træernes planet, reference til Isopanisad-vers som Dronning Kuntis bønner osv. osv. Måske har Prabhupada ikke set fejlene, måske valgte han ikke at gøre noget ved dem for ikke forsinke processen, eller måske læste han ikke blåtrykkene helt så fuldstændigt igennem, som Brahmananda mener at huske det. Det kan vi ikke sige, men faktum er, at fejlene er der, og Prabhupada ønskede sådanne fejl ændret, så hans Bhagavad-gita kunne blive taget seriøst af alle inklusive selv akademikerne som den definitive udgave af Bhagavad-gita.

  7. Det samme argument gælder for, hvorfor Prabhupada ikke påpegede fejlene, når han læste fra Bhagavad-gita under klasser osv. Måske har han med vilje slået 'fejlfinderøjnene' fra for ikke at forstyrre sin meditation på det essentielle Krishna-bevidste budskab under foredragene (det er noget, redaktører også somme tider er nødt til). Det kan kun være en spekulation. Det, vi kan konstatere, er de mange fejl, der var der i 1972-udgaven.

  Og så vidt jeg kan forstå, har du heller ikke et problem med, at der er fejl, der skal rettes. Du skrev til mig den 21. juli:

"...Du må endelig ikke tro, jeg er imod alle ændringer. Jeg er bare af den overbevisning, at der alt for mange uautoriserede ændringer..."

  Det er derfor, jeg prøver at få ud af dig, hvad det er for nogle ændringer, du kan gå med til at få rettet, og hvilke, der ikke må rettes, og hvorfor de ikke må rettes. Må træernes planet ændres? Må Isopanisad-verset få den korrekte reference og stå som Dronning Kuntis bønner? Skal vaysyaer drive kvægdrift eller kobeskyttelse? Skal Gita-mahatmya, som Prabhupada indtalte i Introduktionen, men ikke var med i 1972-udgaven, faktisk med? Osv.

  Og hvis jeg så også kunne få dig til at vise, hvordan "det hele er kørt af sporet" med ændringerne ved at give mig en solid liste over konkrete ændringer, som "er helt ude på et sidespor", så jeg kan begynde at forholde mig konkret og praktisk til denne diskussion... Indtil da kan jeg som sagt kun opfatte hele denne diskussion som en omgang varm luft.

  Din tjener, Lalitanatha dasa