fredag den 14. september 2012

Herren Rama - fra Ramayana??

Hvor mange ved, at 1972-udgaven af Bhagavad-gita indeholder en række uautoriserede spekulationer, hvor redaktøren har tilføjet ting, som Prabhupada ikke gav, og som er forkerte? Et eksempel er 10.31, der lyder:

”Of purifiers I am the wind, of the wielders of weapons I am Rama, of fishes I am the shark, and of flowing rivers I am the Ganges.”

Her finder vi i kommentaren følgende forklaring af omtalte Rama:

”…Lord Ramacandra, of the Ramayana, an incarnation of Krsna, is the mightest of warriors.”

Denne sætning forekommer ikke i Prabhupadas originalmanuskript. Den må komme fra Hayagriva, der ud af sin pædagogiske velvilje ville hjælpe læserens forståelse. Om end velment er det desværre en uatoriseret spekulation, specielt da acaryaerne fortæller os i deres kommentarer, at den Rama, der refereres til i dette vers, er Parasurama (og altså ikke Herren Ramacandra).

Rettelsen diskuteres her.

tirsdag den 11. september 2012

En gentagelse af nogle punkter


Med fare for at gentage mig selv (hvilket jeg næppe er ene om her) har jeg et par bemærkninger for at gøre nogle ting klart. Lad mig for det første lige sige, at jeg generelt ikke får læst, hvad der skrives her. Hvis nogen har nogle informationer, som de mener, jeg skal vide, er det bedst at mig en email – men venligst, kun helt konkrete informationer som f.eks. eksempler på forkerte rettelser i 1983-udgaven, som jeg forgæves har forsøgt at få.

Selv om jeg ikke får læst, hvad der skrives her, fornemmer jeg ved at skimme lidt her og der, at jeg ikke altid bliver forstået (måske går det også den anden vej). Så lad mig lige ridse min position op:

For mig er det ikke nødvendigt at diskutere principperne for redigering af Prabhupadas bøger. Dem får man høvlet ind, så snart man begynder at gøre tjeneste for BBT. Jeg har ikke set noget her, som jeg ikke vidste i forvejen, og som jeg ikke er enig i. Principperne kan koges ned til to punkter.

lørdag den 8. september 2012

165 rettelser forklaret

Herunder er en liste på 165 rettelser forklaret. Når man klikker på linket, kommer man ind til det relevante sted på www.bbtedit.com, hvor rettelsen bliver forklaret. Der vil man se,  hvad der står i 1972-udgaven, hvad der står i 1983-udgaven, hvad der står i Srila Prabhupadas originalmanuskript, og redaktøren Jayadvaita Swamis forklaring af, hvorfor han ændrede den pågældende tekst i 1983-udgaven.

Bemærk måden, som rettelserne forklares på. I venstre kolonne finder man teksten, som den findes i de to trykte udgaver af Bhagavad-gita. Det, der er rettet fra 1972-udgaven, er overstreget, og det, der er tilføjet i 1983-udgaven, står med fed type. I højre kolonne findes det pågældende tekststed fra Srila Prabhupadas originalmanuskript med fremhævelse med blå farve af det, der er specielt relevant. Nedenunder finder man Jayadvaita Swamis bemærkninger.

Hvis man gennemgår rettelserne, vil man se, at de fleste er af en filosofisk karakter, hvor formuleringen i 1972-udgaven ramte ved siden af Srila Prabhupadas oprindelige ord og mening. Der er altså tale om alvorlige fejl i 1972-udgaven. Derudover er der også eksempler på sproglige rettelser såvel som indsættelse af manglende sanskrit-referencer, fjernelse af passager fra 1972-udgaven, som redaktøren havde tilføjet, men som ikke havde hold i Srila Prabhupadas originalmanuskript mm. I alle tilfælde har formålet været at lade teksten følge Srila Prabhupadas originalmanuskript så tæt som muligt.

torsdag den 6. september 2012

Endnu et eksempel uden begrundelse


Jeg så Gunamani nævne en passage i kommentaren til 10.34 som et eksempel på en forkert ændring i 1983-udgaven. Desværre igen blot et eksempel på en kritik, der ikke forholder sig til redaktørens (Jayadvaita Swamis) begrundelser for ændringerne, som kan læses her.

De to passager lyder henholdsvis:

1972:
”One need not read many books on different subject matters; the ability to remember a few and quote them when necessary is also another opulence.”

1983:
”And the ability not only to read many books on different subject matters but to understand them and apply them when necessary is intelligence (medha), another opulence.”

Så hvad sagde Prabhupada faktisk? Ifølge originalafskriftet fra Prabhupadas diktat:

onsdag den 5. september 2012

Sammenlign 1972- og 1983-udgaverne

Se med dine egne øjne forskellen på de to udgaver af Bhagavad-gita. Herunder er links til alle atten kapitler sat op ved siden af hinanden med angivelse af samtlige forskelle imellem dem.

tirsdag den 4. september 2012

Blev sjælen skabt?


Prøv at bemærke forskellene i oversættelserne til Bg. 2.20. Ifølge 1972-udgaven:
  • ”For the soul there is never birth nor death. Nor, having once been, does he ever cease to be. He is unborn, eternal, ever-existing, undying and primeval. He is not slain when the body is slain.”
Ifølge 1983-udgaven:

  • ”For the soul there is neither birth nor death at any time. He has not come into being, does not come into being, and will not come into being. He is unborn, eternal, ever-existing and primeval. He is not slain when the body is slain.” 
Den virkelige forskel, der skal bemærkes her, er i den anden sætning, hvor formuleringen for 1972 lyder: ”Nor, having once been, does he ever cease to be.” Dette udtrykker en filosofisk forkert forståelse, nemlig at efter at sjælen er blevet skabt, fortsætter den med at leve evigt. At sjælen bliver skabt på et tidspunkt og derefter fortsætter med at eksistere fore evigt, er ikke Bhagavad-gitas filosofi. Den rigtige forståelse udtrykkes derfor i 1983-udgaven med formuleringen: ”He has not come into being, does not come into being, and will not come into being.” Med andre ord betyder sjælens evige natur ifølge Bhagavad-gita, at den altid har eksisteret og ikke blev til eller blev skabt på noget tidspunkt, ligesom den aldrig vil ophøre med at eksistere på noget tidspunkt.

Dette er også, hvad Srila Prabhupada skrev i originalmanuskriptet: 

mandag den 3. september 2012

Den originale Bhagavad-gita: 1968-udgaven

Jeg ser, at der er flere her, der omtaler 1972-udgaven som Prabhupadas ’oprindelige’ eller ’originale’ Bhagavad-gita. Dette er faktisk ikke korrekt. Den første Bhagavad-gita udkom i 1968, den såkaldte forkortede udgave fra MacMillan. Da salget viste sig at gå godt, gik MacMillan senere med at til at udgive en uforkortet udgave, 1972-udgaven.

Det interessante er, at selv om 1968-udgaven var forkortet, indeholdt den ting, som ikke er at finde i 1972-udgaven. Et eksempel er det første afsnit i kommentaren til 9.26 (”If one offers Me with love and devotion a leaf, a flower, fruit or water, I will accept it.”). Her er, hvad du går glip af, hvis du insisterer på at læse 1972-udgaven, men som blev genindsat i 1983-udgaven:

Svar til Ajita

Her følger et svar på en tekst, som Ajita skrev om bogrettelserne (som kan læses her):

  1. Jeg mener ikke at have underkendt de eksempler på forkerte ændringer, du har givet. Jeg mener, at du slet ikke har givet nogle eksempler på ændringer bortset fra coward/insignificant og swelling with tears. En enlig svale gør ingen sommer. Andre kan tænke, hvad de vil, men hvis jeg skal tage dette seriøst, vil jeg se lister over eksempler på de omfattende og voldsomt meningsforstyrrende ændringer, der er sket i 1983-udgaven. Jeg mener, at det er det mindste, jeg kan bede om. Jeg er åben for, at det bare er mig, der ikke kan se dem, men så burde du eller andre da være i stand til at hjælpe mig til at se dem ved at fortælle mig, hvad det er for nogle ændringer I har i tankerne. Så længe jeg ikke har set sådanne lister med eksempler, kan jeg ikke andet end se hele denne blæst som en omgang varm luft (hvilket måske lyder arrogant, men da du på den anden side hævder selv at hylde princippet om direkte prædiken, formoder jeg, at du også kan sætte pris på det, når andre forsøger at sige tingene lige ud).
  Så kan du kan du give os en liste på f.eks. 50 ændringer i 1983-udgaven med begrundelse for, hvordan de er forkerte, kan det begynde at blive interessant.

Kæmpede Janaka Maharaja på Kuruksetra?

Janaka Maharaja var Moder Sitas far og Herren Ramacandras svigerfar og levede som Ramayanas øvrige personer i Treta-yuga tusinder af år, før Bhagavad-gita blev talt af Krishna til Arjuna. Trods det kæmpede Janaka Maharaja og hans undersåtter på Kuruksetras slagmark ifølge 1972-udgaven af Bhagavad-gita. I kommentaren til 3.20 kan man læse:

"Janaka was the father of Sita, and father-in-law of Lord Sri Rama. Being a great devotee of the Lord, he was transcendentally situated, but because he was the King of Mithila (a subdivision of Behar province in India), he had to teach his subjects how to fight righteously in battle. He and his subjects fought to teach people in general that violence is also necessary in a situation where good arguments fail. Before the Battle of Kuruksetra, every effort was made to avoid the war, even by the Supreme Personality of Godhead, but the other party was determined to fight. So for such a right cause, there is a necessity for fighting."

Hvor er eksemplerne?

Jeg kan se, at der verserer nogle rygter om, at der her på forummet er blevet givet klare eksempler på bogændringer, der er forkerte i 1983-udgaven, og nogle ser ud til at mene, at Trayimaya har givet en lang række sådanne eksempler. Så vidt jeg kan se, er dette dog ikke tilfældet. Nu har jeg ikke fulgt alt, der er blevet skrevet her, så måske er noget undsluppet min opmærksomhed, men det, jeg har set fra Traymaya, er ikke imponerende og giver ingen ægte eksempler på forkerte rettelser i 1983-udgaven.
Jeg formoder, at der bliver refereret til, at han gav en hel stribe eksempler først på ugen, hvor han ville citere et vers med de to versioner efterfulgt af sin egen kommentar. Jeg troede ikke, at nogen ville tage det seriøst, så jeg fandt det ikke værd at kommentere, og jeg havde egentlig heller ikke tid til det. Men det skulle jeg altså have gjort alligevel.

Den nye Bhagavad-gita: hvad er der sket?

Der er en ny dansk Bhagavad-gita på vej, hvilket forhåbentligt bliver til glæde for alle hengivne. Jahnu Prabhu og jeg har arbejdet på den i nogle år og håber at have den klar til udgivelse inden for nogle måneder.
Den første og hidtil eneste danske udgave af Srila Prabhupadas Bhagavad-gita som den er udkom i 1983 og har længe trængt til en revidering. Oversætterne under anførsel Lila-sakti Devi Dasi lavede dengang et flot stykke arbejde, og mange har haft glæde af bogen i de snart 30 år, der er gået siden da. Bogen havde dog også sine mangler, hvilket er forståeligt, da de hengivne dengang var helt nye til Krishna-bevidsthed og var ikke fortrolig med hele filosofien.
Ydermere var bogen oversat fra en tidligere engelsk udgave, der led af samme mangel. Også her var de første redaktører meget uerfarne. Imidlertid udkom der samme år, dvs. 1983, en helt nyredigeret engelsk Bhagavad-gita, hvor mange fejl fra den tidligere udgave var rettet, og stilen og formuleringerne var tættere på Srila Prabhupada, end tilfældet var i den første udgave fra 1972. Derfor har vi også længe ønsket en dansk oversættelse af den nyredigerede engelske udgave.