Med fare for at gentage mig selv (hvilket jeg næppe er ene
om her) har jeg et par bemærkninger for at gøre nogle ting klart. Lad mig for
det første lige sige, at jeg generelt ikke får læst, hvad der skrives her. Hvis
nogen har nogle informationer, som de mener, jeg skal vide, er det bedst at mig
en email – men venligst, kun helt konkrete informationer som f.eks. eksempler
på forkerte rettelser i 1983-udgaven, som jeg forgæves har forsøgt at få.
Selv om jeg ikke får læst, hvad der skrives her, fornemmer
jeg ved at skimme lidt her og der, at jeg ikke altid bliver forstået (måske går
det også den anden vej). Så lad mig lige ridse min position op:
For mig er det ikke nødvendigt at diskutere principperne for
redigering af Prabhupadas bøger. Dem får man høvlet ind, så snart man begynder
at gøre tjeneste for BBT. Jeg har ikke set noget her, som jeg ikke vidste i
forvejen, og som jeg ikke er enig i. Principperne kan koges ned til to punkter.
- Prabhupadas bøger må ikke ændres.
- Prabhupadas bøger skal være fejlfrie.
Så jeg ved ikke, hvorfor nogle tror, at jeg eller andre
mener, at man kan ændre Prabhupadas bøger. Selvfølgelig kan man ikke det.
Samtidigt burde man vide, at Prabhupada ville have fejlfrie
bøger. Hvis der er fejl i én udgave af hans bøger, skal de altså rettes i
senere udgaver. Ganske simpelt.
Nuvel, hvis nogle har problemer med det og mener, at
Prabhupadas bøger bliver ÆNDRET ved, at fejlene bliver RETTET, jamen, så har
jeg heller ingen indvendinger imod det. Det er i mine øjne så fjollet en
opfattelse og så langt fra, hvad Prabhupada ville have, at jeg mangler ord for
at beskrive det, hvilket jeg derfor lader være med.
For alle andre koger hele diskussionen altså ned til det
helt praktiske, hvorvidt der er fejl i 1972-udgaven af Bhagavad-gita,
hvorvidt disse fejl blev rettet i 1983-udgaven, og hvorvidt der blev lavet nye
fejl i 1983-udgaven eller ej. Længere er den for mig at se ikke.
At 1972-udgaven har fejl og endda rigtigt mange, burde ikke
være svært at se for dem, der faktisk læser Prabhupadas bøger – specielt hvis
man har sat sig ind i begrundelserne for de rettelser, der er i 1983-udgaven.
1972-udgaven har skræmmende mange fejl, og hvis man tror, at de er ’godkendt’
af Prabhupada – lige fra ’træernes planet’ og Dronning Kunti, der citerer Sri Isopanisad,
til at vaisyaer ernærer sig ved kvægdrift, og halvguderne og dæmonerne drog ud
på en sørejse – har jeg igen svært ved at sige noget. Det er så fjollet, at det
virker som spild af tid overhovedet at bruge ord på det.
Hvorvidt 1983-udgaven fik alle fejlene i 1972-udgaven med er
et godt spørgsmål, men sikkert broderparten, er min vurdering.
Med hensyn til det sidste punkt, nemlig om der i
1983-udgaven er lavet massive fejl og afvigelser fra Prabhupada, har jeg ikke
kunnet få øje på det. Det skyldes ikke, at jeg ikke har forsøgt, for inden for
de sidste to år må jeg have læst 1983-udgaven de første 100 gange. Jeg kan bare
ikke få øje på, hvor fejlene skulle være. Måske er det så mig, der er tosset,
men siden ingen af de højtrøstede kritikere til dato har kunnet kommet med
udførlige lister over de mange fejl, der skulle være, hælder jeg til at tro, at
fejlene ikke er der. Nu kan alle selvfølgelig som Trayimaya lire nogle
rettelser op og bare hævde, at de er forkerte, men her taler jeg om seriøs kritik.
Rettelserne i 1983-udgaven er velbegrundede og er sket i
overensstemmelse med Prabhupadas originalmanuskript. Hvis man kan vise, hvor
1983-udgaven ligger længere væk fra Prabhupadas originale ord end 1972-udgaven,
begynder det at blive interessant. Jeg har bare ikke set nogen komme med noget
sådant på trods af en masse bulder og brag. Det er derfor, jeg har lidt svært
ved at tage denne såkaldte diskussion helt seriøst, hvilket nogle måske har
bemærket. Igen må jeg undskylde mig selv, men jeg anser mest denne diskussion
for en blanding af varm luft og massehysteri á la Kejserens Nye Klæder. Tro
ikke, at muligheden for noget sådant er blevet mindre med Internettets
indførelse.
Men som sagt har jeg ikke her skrevet noget, jeg ikke har
sagt før. For at runde af. Her er fem eksempler på rettelser fra Indledningen
til Bhagavad-gita (vurder selv, om de er berettigede eller ej):
1972:
Lord Kåñëa says, "Prakåti is working under My
direction."
1983:
Lord Kåñëa says, mayädhyakñeëa prakåtiù süyate sa-caräcaram:
"This material nature is working under My direction."
Prabhupadas originaltekst:
Mayadhyaksena prakrtih suyate sa-caracaram: This material
nature is working under My direction—
Jayadvaita Swami kommenterer:
Throughout, the new edition restores dozens and dozens of
Sanskrit quotations, large and small, that the old edition simply scratched
out.
***
1972:
In the Çrémad-Bhägavatam also the definition of liberation
is given: Mukti means liberation from the contaminated consciousness of this
material world and situation in pure consciousness.
1983:
In the Çrémad-Bhägavatam also the definition of liberation
is given. Muktir hitvänyathä-rüpaà svarüpeëa vyavasthitiù: [SB 2.10.6] mukti
means liberation from the contaminated consciousness of this material world and
situation in pure consciousness.
Prabhupadas originaltekst:
In the Srimad-Bhagavata also the definition of liberation is
said: Muktir hitva anyatha rupam svarupena avasthitih. Svarupena avasthitih.
Mukti means liberation from the contaminated consciousness of this material
world and to become situated in pure consciousness.
Jayadvaita Swami kommenterer:
Another lost quotation restored.
***
1972:
The complete whole, Personality of Godhead, has immense
potencies.
1983:
The complete whole, Personality of Godhead, has immense
potencies (parasya saktir vividhaiva sruyate).
Prabhupadas originaltekst:
The complete whole Personality of Godhead has immense
potencies. Parasya saktir vividhaiva sruyate.
Jayadvaita Swami kommenterer:
Ingen kommentar.
***
1972:
…and ultimately we will be able to reach the destination
which is beyond this material sky.
1983:
…and ultimately we will be able to reach the destination
which is beyond this material sky (yad gatva na nivartante tad dhama paramam
mama).
Prabhupadas originaltekst:
. . .and ultimately we shall be able to reach the
destination—yad gatva na nivartante tad dhama paramam mama.
Jayadvaita Swami kommenterer:
Ingen kommentar.
***
1972:
In the Viñëu Puräëa the total energies of the Supreme Lord
as Viñëu-çaktiù parä proktä, etc., are delineated.
1983:
In the Viñëu Puräëa (6.7.61) the total energies of the
Supreme Lord are delineated:
viñëu-çaktiù parä proktä
kñetra-jïäkhyä tathä parä
avidyä-karma-saàjïänyä
tåtéyä çaktir iñyate
Prabhupadas originaltekst:
In the Visnu Purana the total energies of the Supreme Lord
have been summarized.
visnu-saktih para prokta
ksetra-jnakhya tatha para
avidya-karma-samjnanya
tritiya saktir isyate
Jayadvaita Swami kommenterer:
Ingen kommentar.
