Herren Rama - fra Ramayana??

Hvor mange ved, at 1972-udgaven af Bhagavad-gita indeholder en række uautoriserede spekulationer, hvor redaktøren har tilføjet ting, som Prabhupada ikke gav, og som er forkerte? Et eksempel er 10.31, der lyder:

”Of purifiers I am the wind, of the wielders of weapons I am Rama, of fishes I am the shark, and of flowing rivers I am the Ganges.”

Her finder vi i kommentaren følgende forklaring af omtalte Rama:

”…Lord Ramacandra, of the Ramayana, an incarnation of Krsna, is the mightest of warriors.”

Denne sætning forekommer ikke i Prabhupadas originalmanuskript. Den må komme fra Hayagriva, der ud af sin pædagogiske velvilje ville hjælpe læserens forståelse. Om end velment er det desværre en uatoriseret spekulation, specielt da acaryaerne fortæller os i deres kommentarer, at den Rama, der refereres til i dette vers, er Parasurama (og altså ikke Herren Ramacandra).

Rettelsen diskuteres her.

En gentagelse af nogle punkter

Med fare for at gentage mig selv (hvilket jeg næppe er ene om her) har jeg et par bemærkninger for at gøre nogle ting klart. Lad mig for det første lige sige, at jeg generelt ikke får læst, hvad der skrives her. Hvis nogen har nogle informationer, som de mener, jeg skal vide, er det bedst at mig en email – men venligst, kun helt konkrete informationer som f.eks. eksempler på forkerte rettelser i 1983-udgaven, som jeg forgæves har forsøgt at få.

Selv om jeg ikke får læst, hvad der skrives her, fornemmer jeg ved at skimme lidt her og der, at jeg ikke altid bliver forstået (måske går det også den anden vej). Så lad mig lige ridse min position op:

For mig er det ikke nødvendigt at diskutere principperne for redigering af Prabhupadas bøger. Dem får man høvlet ind, så snart man begynder at gøre tjeneste for BBT. Jeg har ikke set noget her, som jeg ikke vidste i forvejen, og som jeg ikke er enig i. Principperne kan koges ned til to punkter.

165 rettelser forklaret

Herunder er en liste på 165 rettelser forklaret. Når man klikker på linket, kommer man ind til det relevante sted på www.bbtedit.com, hvor rettelsen bliver forklaret. Der vil man se,  hvad der står i 1972-udgaven, hvad der står i 1983-udgaven, hvad der står i Srila Prabhupadas originalmanuskript, og redaktøren Jayadvaita Swamis forklaring af, hvorfor han ændrede den pågældende tekst i 1983-udgaven.

Bemærk måden, som rettelserne forklares på. I venstre kolonne finder man teksten, som den findes i de to trykte udgaver af Bhagavad-gita. Det, der er rettet fra 1972-udgaven, er overstreget, og det, der er tilføjet i 1983-udgaven, står med fed type. I højre kolonne findes det pågældende tekststed fra Srila Prabhupadas originalmanuskript med fremhævelse med blå farve af det, der er specielt relevant. Nedenunder finder man Jayadvaita Swamis bemærkninger.

Hvis man gennemgår rettelserne, vil man se, at de fleste er af en filosofisk karakter, hvor formuleringen i 1972-udgaven ramte ved siden af Srila Prabhupadas oprindelige ord og mening. Der er altså tale om alvorlige fejl i 1972-udgaven. Derudover er der også eksempler på sproglige rettelser såvel som indsættelse af manglende sanskrit-referencer, fjernelse af passager fra 1972-udgaven, som redaktøren havde tilføjet, men som ikke havde hold i Srila Prabhupadas originalmanuskript mm. I alle tilfælde har formålet været at lade teksten følge Srila Prabhupadas originalmanuskript så tæt som muligt.

Endnu et eksempel uden begrundelse

Jeg så Gunamani nævne en passage i kommentaren til 10.34 som et eksempel på en forkert ændring i 1983-udgaven. Desværre igen blot et eksempel på en kritik, der ikke forholder sig til redaktørens (Jayadvaita Swamis) begrundelser for ændringerne, som kan læses her.

De to passager lyder henholdsvis:

1972:

”One need not read many books on different subject matters; the ability to remember a few and quote them when necessary is also another opulence.”

1983:

”And the ability not only to read many books on different subject matters but to understand them and apply them when necessary is intelligence (medha), another opulence.”

Så hvad sagde Prabhupada faktisk? Ifølge originalafskriftet fra Prabhupadas diktat:

Sammenlign 1972- og 1983-udgaverne

Se med dine egne øjne forskellen på de to udgaver af Bhagavad-gita. Herunder er links til alle atten kapitler sat op ved siden af hinanden med angivelse af samtlige forskelle imellem dem.

Blev sjælen skabt?

Prøv at bemærke forskellene i oversættelserne til Bg. 2.20. Ifølge 1972-udgaven:

• ”For the soul there is never birth nor death. Nor, having once been, does he ever cease to be. He is unborn, eternal, ever-existing, undying and primeval. He is not slain when the body is slain.”

Ifølge 1983-udgaven:

• ”For the soul there is neither birth nor death at any time. He has not come into being, does not come into being, and will not come into being. He is unborn, eternal, ever-existing and primeval. He is not slain when the body is slain.” 

Den virkelige forskel, der skal bemærkes her, er i den anden sætning, hvor formuleringen for 1972 lyder: ”Nor, having once been, does he ever cease to be.” Dette udtrykker en filosofisk forkert forståelse, nemlig at efter at sjælen er blevet skabt, fortsætter den med at leve evigt. At sjælen bliver skabt på et tidspunkt og derefter fortsætter med at eksistere fore evigt, er ikke Bhagavad-gitas filosofi. Den rigtige forståelse udtrykkes derfor i 1983-udgaven med formuleringen: ”He has not come into being, does not come into being, and will not come into being.” Med andre ord betyder sjælens evige natur ifølge Bhagavad-gita, at den altid har eksisteret og ikke blev til eller blev skabt på noget tidspunkt, ligesom den aldrig vil ophøre med at eksistere på noget tidspunkt.

Dette er også, hvad Srila Prabhupada skrev i originalmanuskriptet: 

Den originale Bhagavad-gita: 1968-udgaven

Jeg ser, at der er flere her, der omtaler 1972-udgaven som Prabhupadas ’oprindelige’ eller ’originale’ Bhagavad-gita. Dette er faktisk ikke korrekt. Den første Bhagavad-gita udkom i 1968, den såkaldte forkortede udgave fra MacMillan. Da salget viste sig at gå godt, gik MacMillan senere med at til at udgive en uforkortet udgave, 1972-udgaven.

Det interessante er, at selv om 1968-udgaven var forkortet, indeholdt den ting, som ikke er at finde i 1972-udgaven. Et eksempel er det første afsnit i kommentaren til 9.26 (”If one offers Me with love and devotion a leaf, a flower, fruit or water, I will accept it.”). Her er, hvad du går glip af, hvis du insisterer på at læse 1972-udgaven, men som blev genindsat i 1983-udgaven: